Grace & Steppenwolf

Grace

Under mottoet  "Ingen kompromiser i design og teknologi", startede Michael Hecken og Karlheinz Nicolai deres elcykelmærke Grace i 2009, og siden har den Berlin-baserede virksomhed gang på gang sat sine spor på elcykelmarkedet med det helt specielle design og den meget gennemtænkte funktionalitet i deres elcykler.

Den legendariske Grace Pro E-motorcykel, var den første, og siden er den blevet fulgt af en række elcykler, både normale 25 km/t elcykler og de hurtige 45 km/t Speed Pedelecs.

En Grace er bygget for cykel- og teknik enthusiaster. I Grace Pro serien findes en serie puristiske og funktionelle køretøjer til byen, og til off-road, som sætter helt nye standarder og står for en ny generation af mobilitet. Til de mere "almindelige" elcyklister der sætter pris på flot design, har Grace designet Grace MX, Grace Easy, Grace Urban og Grace One

Flere af Grace modellerne er, som noget helt specielt, forsynet med Gates Carbon tandrem i stedet for den traditionelle kæde. På en Grace slipper du for at få højre bukseben fedtet ind i olie, og du behøver ikke tænke på smørelse til kæden.

Steppenwolf

Steppenwolf er et eksklusivt tysk cykelmærke, som Nellemann EVO nu har fået forhandlingen af i Danmark. Mærket har eksisteret i det sydtyske med base i München de sidste 20 år og er kendetegnet ved gennemført kvalitet og innovative teknologier.