Fisker Automotive

Nellemann Fair Draive AS står for distribution og salg af Fisker Automotive

Den danske designer Henrik Fisker har udviklet en hybridbil, som kører på både benzin og el.

Bilen er udstyret med litium ion batterier, som har en rækkevidde på 80 km, derefter skal batterierne enten oplades eller benzinmotoren skal tage over.

Benzinmotorens opgave er kun at producere elektricitet – elmotoren vil altid drive hjulene. Det gennemsnitlige benzinforbrug er på 41,6 km/l og benzingeneratoren kan skabe strøm nok til 700 kilometers kørsel på en tankfuld benzin.

Dermed kombinerer Fisker Karma fordelene ved elbiler og almindelige biler. Elbiler er normalt hæmmet af en begrænset rækkevidde og lang opladningstid, men dette problem har Fisker fundet løsningen på.

En interessant detalje er at elbiler normalt er lydløse, hvilket kan være et sikkerhedsproblem, idet man lettere kan blive kørt ned af en bil man ikke kan høre

Derfor er Fisker Karma udstyret med højttalere så den lyder som en mellemting mellem en formel 1 racer og et jetfly.

Bilen accelererer fra 0-100 km/t på 5,8 sekunder og har en tophastighed på 200 km/t.